Wednesday, June 3, 2015

How to: Kaniner til påskekage

I anledning af påsken lavede jeg en påskekage, og tænkte derfor at jeg ville lave en how to på kaninen der er på kagen.


Du skal bruge:
  • Fondant med tylosepulver i hvid + en smule i lyserød og sort
  • Tyloselim og pensel
  • Fondant redskaber
  • Tandstikker
Fremgangsmåde
1. Den hvide fondant fordeles i forholdet som på billedet nedenunder.




2. Start med at form fødderne og lav markeringer som på billedet. Enden skal trykkes flad så de kan være under kroppen.





 3. Form nu kroppen og lim den fast med tyloselim ovenpå fødderne



 4. Form hovedet lidt aflangt og begynd på munden. Med fondant pinden laves en fordybning i en omvendt hjerteform.




 5. Lav nu en tand og "tryk" den ind under overlæben på kaninen.




 6. Rul to aflange, halvspidse pølser til øre. Tag desuden og rul to meget smalle pølser i lyserød. Pres to riller i ørerne og pres den lyserøde pølse ned i rillerne. Skær til sidst bunden af så de bliver jævne





 7. Stik nu en tandstik ned igennem kroppen og i hvert øre. Det kan være der skal knækkes en smule af den ene ende så de ikke stikker ud igennem forkerte steder. Du kan eventuelt "for-stikke" så du ikke skal bruge for mange krafter på at presse og derved kan ødelægge delene. Det kan være en fordel at "støtte" ører og hoved til det er helt tørt.




 8. Lav nu armene på samme måde som fødderne - dog længere. Lim dem på kaninen sammen med guleroden og støt dem imens de tørrer. 
Guleroden er rimelig enkel at lave og den har jeg derfor ikke lavet en tutorial på - Det er bare at rulle et stykke orange fondant, lave et lille hul i toppen til et par blade i grøn fondant og eventuelt præge gulerod med lidt "striber" hvis den skal være mere realistisk.

  9. Prik et lille hul hvor du vil have øjet og put lidt lim i. Rul to meget små kugler i sort fondant og pres dem ned i hullet.






 10. Til sidst rulles en lille lyserød kugle fondant, som presses på som næsetip, og en lille hvid kugle til hale. 

                                                  


 11. Nu til den anden kanin som har hovedet nede i jorden. Nedenstående er et billede af forholdet i den hvide fondant. Der skal ydermere bruges en anelse lyserød til under trædepuderne (svarende til 2 ærter)


12. Rul numse-delen og gør den en smule flad så den ikke ruller. Rul hale-delen helt rund og sæt den "på kanten" af numsen.


13. Rul fødderne runde og lav små indsnit til poter. Tryk dem derefter en smule flade.


  15. Tryk de lyserøde stykker fondant helt flade og lim dem fast på fødderne.


 14. Lim nu fødderne fast på kroppen og voila.






Sunday, February 8, 2015

Prinsessekage til en fødselsdag

For nyligt fik jeg en bestilling på en prinsessekage. Det blev til to små kager i farvetemaet lyserød, hvid og guld. Det gav mig også anledning til at afprøve min måtte med sukkerblonder. Utrolig flot og faktisk ret enkelt at arbejde med :) .
Beklager iøvrigt for de dårlige billeder - mit spejlrefleks var løbet tør for batteri, så måtte lige snige mig til nogle billeder med telefonen.

Fyldet var lagkagebunde, hvid chokolade-lime mousse og jordbærmousse. Den var smurt op med hvid chokolade ganache.














1 års fødselsdagskage med japanske kirsebærblomster

Så fik jeg lige tid til at grave en kage frem jeg lavede for noget tid siden. Jeg fik næsten frie hænder - det eneste krav var 1-tallet. Har altid synes japanske kirsebærblomster var så flotte, så tænkte det var på tide at prøve min form :) . 
Det eneste jeg har gjort ved blomsterne er at pensle noget glimmer i centrum for at give dem noget dybde. Og så har jeg udstukket nogle sommerfugle og pyntet med glimmer. Ret enkelt at lave sådan en kage med en form :)

Fyldet er hasselnøddebunde med tobleronemousse og friske hindbær - en sikker vinder!





Saturday, January 31, 2015

How to: Diadem

Min første how to bliver på et prinsessediadem. Det er ret enkelt at lave og bliver utroligt fint! Det enkle ligger i at man ikke behøver at være enormt fingerfærdig, for man bruger en silikoneform til at lave de fine krummelurer.







Rosesilikoneform - min er købt i netto til 20-40 kr
Du skal bruge:

  • En flaske betrukket med bagepapir
  • Et viskestykke eller andet til at støtte flasken
  • Fondant med tylosepulver i
  • Flormelis
  • Tyloselim og pensel
  • En kniv
  • Rosesilikoneform
  • Evt. noget til at støtte op om diademets side



Fremgangsmåde
1. Drys flormelis i formen og pres et stykke fondant ned i formen. Skær forsigtigt det overskydende fondant væk med en skarp kniv. Du skal have en helt jævn bagside



2. Nedenstående billede viser hvilke figurer du skal bruge fra formen. Nr. 3 skal du lave 3 stk af.

3. Diademet skal nu samles med tyloselim. Sørg for at det meste lim rammer fondanten. Ellers vil det falde fra hinanden når du tager det af bagepapiret. Du får måske brug for et eller andet til at støtte nr. 6 og 9 med.






















4. Når diademet er samlet mangler de to ekstra nr. 3 stykker. De to stykker skal samles som billedet nedenunder demonstrerer. Til sidst limes de fast på resten af diademet med tyloselim.





5. Du kan nu forme et lille stykke fondant som en sten der passer ind i det sidst påsatte stykke. Jeg plejer dog at lade det tørre hver for sig fordi jeg synes det er pænt hvis 'stenen' har en anden farve. 

Jeg plejer at lave diademet nogle dage før det skal bruges så det har tid til at tørre. Jeg pynter/farver først når det er tørt. 

Luksus varm kakao

Som nogle måske har gættet elsker jeg chokolade, og varm flydende chokolade er bare sagen! Her er en enorm lækker opskrift som er fyldig og som smager af mørk chokolade :)

Opskriften er til 2 alm kopper - eller én meget stor ;).


Ingredienser
12 g smør

20 g mørk chokolade (min. 60% - jeg bruger gerne 70%)
25 g god kakaopulver (ikke dem der er blandet op med sukker)
½ L sødmælk
40 g rørsukker

Fremgangsmåde
  • Hak chokoladen og varm halvdelen af mælken op.
  • Tilsæt alle ingredienserne til mælken og rør godt så chokoladen ikke brænder på.
  • Tilsæt resten af mælken og rør under opvarmning.
  • Server med en stor klat flødeskum!
TIP: Tilsæt cuba caramel eller baileys.