Sunday, July 6, 2014

Luksus drømmekage

Den her opskrift er bikset sammen efter hvordan jeg kan lide en drømmekage. Den er tung og næsten klæg i dejen. Jeg har lavet dem i muffinsforme, hvilket gav ca 30 stk. Opskriften kan sagtens bruges til en springform, her skal bagetiden bare justeres.


Kagen
185 g smør
185 g rørsukker
4 æggeblommer
4 æggehvider
280 g mel
1½ tsk bagepulver
1½ vaniljestang
1½ dl kærnemælk
50 g kokos
110 g marcipan

Drømmen
100 g smør
150 g kokos
225 g brun farin
½ dl sødmælk
30 g sirup


  • Forvarm ovnen til 175 grader
  • Bland smør og rørsukker til sukkeret begynder at blive opløst
  • Tilsæt æggeblommer og korn fra vaniljestænger - pisk til det bliver luftigt.
  • Si mel og bagepulver i dejen og bland godt.
  • Riv marcipanen og put den i dejen sammen med kokos
  • Tilsæt mælken under omrøring og rør til en jævn masse
  • Pisk æggehviderne og vend dem forsigtigt i dejen
  • Fordel dejen i muffinsforme og bag dem i 10 minutter
Imens dejen er i ovnen laves drømmen.
  • Smørret smeltes sammen med mælk og sirup.
  • Tilsæt kokos og brun farin og varm det til lige før kogepunkt.
  • Fordel drømmen på kagen lige når den kommer ud af ovnen og bag yderligere i 5 minutter. 


No comments:

Post a Comment