Jeg blev bedt om at lave dåbskagen til min gode venindes, datters barnedåb. Hun ville gerne have datterens navn og så skulle farven koral indgå. Jeg er selv ret tilfreds med resultatet.
Den var fyldt med hvid chokolade- og limemousse, jordbærmousse og mandelbunde. Jeg kan virkelig anbefale den kombination. Den er enormt lækker! Opskriften kommer derfor også her, efter billederne af dåbskagen.
Mandelbunde:
4 æg
175 g sukker
50 g mandler
100 g smør
60 g mel
60 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver
Hvid chokolade- og limemousse:
100 g hvid chokolade
1/2 vaniljestang
1/4 L piskefløde
3/4 dl friskpresset
limesaft (ca. 4 lime)
3 hele æg
90 g sukker
4 blade husblas
Jordbærmousse:
300 g frosne jordbær (kan med fordel tøes op, for hurtigere opkog)
5 dl piskefløde
2 spsk sukker
5 blade husblas
Fremgangsmåde:
Mandelbunde:
- Forvarm ovnen til 200 grader
- Smut mandlerne og
lad dem tørre. Hak dem derefter helt fint i en foodprocessor til de er som mel.
- Pisk æg
og sukker helt luftigt (hvidt) og vend mandel-"melet" i.
- Smelt smørret og køl
det, en smule af, før det vendes i æggemassen.
- Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver
ned i og vend det forsigtigt.
- Smør en springform (Husk ikke at smøre siderne hvis den skal bevare den rigtige diameter) og hæld dejen i.
- Bag i 15-25 minutter afhængigt af din ovn.
- Lad bundene køle imens du laver mousserne
Hvid chokolade- og limemousse
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Hak den hvide chokolade og skrab kornene ud af vaniljestangen.
- Hæld halvdelen af fløden i kasserollen og tilsæt chokolade og vaniljekorn.
- Varm stille til chokoladen er smeltet og tag den straks af varmen. Lad det køle en smule.
- Pisk den anden halvdel fløde til let skum og vend det i chokolade-fløden. Stil det på køl imens du forbereder den anden del af moussen.
- Pisk æggene med sukkeret til det er helt lyst og luftigt (gerne i 10 minutters tid)
- Varm limesaften langsomt op og tilsæt husblassen. Så snart husblassen er smeltet tages den af varmen.
- Når den er fingervarm blandes den i æggemassen.
- Til sidst vendes chokolade-skummet med æggemassen og voila!
- Skær bundene i 3 dele og læg den første bund i en kagering.
- Fordel moussen og dæk med en bund. Hvis moussen er for flydende, kan du lægge den på køl lidt tid, og eventuelt lave den anden mousse imens.
Jordbærmousse
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Hæld sukker og jordbær i en kasserolle, der ved middel varme, bringes i kog.
- Kog bærrene møre og pisk imens fløden til let skum.
- Mos bærrene med en stavblender.
- Vrid husblassen fri af vand og opløs den i de varme jordbær, der tages af blusset.
- Køl jordbærmosen godt, og vend flødeskummet i. Sørg for at bærmosen er kølig nok til at den ikke smelter flødeskummet.
- Fordel moussen i det øverste lag og afslut med den sidste bund. Hvis denne også er for flydende, kan du lægge den på køl lidt tid, før den fordeles i kageringen.
- Når kagen har sat sig pyntes den efter ønske :) .